November er jo indetid, så for at de bliver hjemme hugger/låner jeg sommetider ders huer og handsker. Det er herligt at vandre rundt med sådanne ting…

PS: Beklager billedets kvalitet, fotografen er ikke helt fortrolig med kameraet…

Næsen ned i det høje græs og snuse kraftigt flere gange – er der den mindste duft af en mus så graves der heftigt indtil man kaldes med videre på turen.

Men hvor er det dog sjovt at snuse efter mus – bare sært der aldrig er nogle hjemme når jeg nu leder så meget…

En tur på torvet i morges resulterede i dette køb til mig  – min nye næsten-bedste-ven…

Årets ferietur gik til Holland, hvor vi havde lejet et hus i en ferieby lidt udenfor Wierden. Det er tæt på den tyske grænse, og der var hjemmefra lovet en stor park i nærheden. Her skulle være rig mulighed for at lege med mig og faktisk også bade.

Efter en rolig og dejlig køretur nåede vi til Glückstadt i Tyskland – her skulle vi lige sejle et øjeblik – men hvad laver de mennesker så tæt på vores bil????

Feriebyen lå lidt udenfor Wierden og her var var så omgivet af majsmarker, køer og  kaniner….

Men hvor er de bare hurtige de kaniner, jeg havde jo ikke en chance.!! Og køerne er da egentlig også nogle store dyr. De så hyggelige ud når de lå inde på marken og gumlede græs, men såsnart jeg kom skyndte de sig på benene og løb hen til mig. Så syntes jeg så vi skulle gå hjem igen, så nysgerrige dyr er ikke noget for mig….

Efter et par af den slags oplevelser besluttede vi at jeg skulle med på næste bytur. Jeg var ikke med i Arnhem, da der var for varmt og for mange ting at se indendørs, så jeg alligevel bare skulle ligge alene udenfor et fremmed hus. Så den dag var jeg hjemme i vores feriehus.

Men endelig kom jeg med på bytur og her kom jeg jo til min ret – for vi endte på en cafe. De tobenede hyggede med kaffe mens jeg lå på de dejligt kølige sten under bordet og drak vand af et glas, det var noget for en Byhund!!!      ( Lige den dag fik vi ikke taget et billede, øv!! så I får et af mig i sengen, fnis!! )

Nå men ellers var det en rigtig dejlig ferie med dejlige gåture, masser af kultur. Eneste ulempe, nå ja de to eneste var 1) mega mange myg som vi dog fik has på til sidst ved hjælp af en effektiv myggespray. 2) en stresset hjemtur tværs gennem Hamborg lørdag aften kl 18.00 med en bil hvor der var lysende lygter i instrumentbrættet som ikke skulle lyse, samt en ubehagelig lyd fra motoren.

Heldigvis kunne vi alligevel køre hjem, og åndede meget lettet op da vi gjorde holdt ved Padborg for noget aftensmad. Men alt i alt var det en god ferie, og vi synes vi har set Holland nu.

På morgenens gåtur var jeg meget interesseret i et stykke græs på den ene side af vejen for der duftede så dejligt spændende. Men det betød så jeg ikke så det på den anden side af vejen…

Tilbage i maj måned, var jeg på min aftentur næsten hjemme da vi møder en anden hund. Både den og jeg er i snor, og vi går pænt ved siden af hver vores ejer, da den pludselig kaster sig over mig.

Jeg var helt uforberedt og det var begge ejere også. Angriberen var en bokser-lignende type som bed sig godt fast i pelsen ved højre forben / struben. Min ejer kaster sig over angriberen og har held til at holde fast i angriberens bagben så den slipper mig. Jeg flygter tværs over vejen og gemmer mig bag nogle biler, mens min ejer holder fast i angriberen. Angriberens ejer hjælper også til, og sammen får de nogenlunde hold på angriberen. Den bliver losset hjem og jeg kommer frem fra mit skjul og rystende af adreelin og angst går min ejer og jeg hjem.

Hjemme kigger vi på skaderne og madmor er nu også kommet til, og det ser ikke så voldsomt ud. Der er noget blod og alle er rystede men vi ser tiden an. Allerede tidligt næste morgen kan madmor se det er helt galt. Jeg kan næsten ikke gå for smerter, så hun aflyser jobbet og venter utålmodigt på dyrlægens telefon åbner. Fluks får hun en tid på nabobyens klinik og afsted med mig.

Det var nu en hyggelig klinik – der var guffer i kasser på gulvet!! og noget rigtigt sødt personale. Jeg fik med det samme en smertestillende indsprøjtning og så var jeg klar til at blive tjekket efter over det hele.  Dyrlægen barberede pelsen af og så kunne de se jeg var sluppet heldigt. Biddet var på en sådan måde så jeg ikke skulle indlægges men blev sendt hjem med antibiotikapiller og smertestillende piller.

Og så var jeg sådan set ovenpå igen, dvs gåturene blev sværere for jeg var nu bange for ALLE hunde – indtil jeg havde set hvem de var. Men var det en af vores hundevenner fra stranden så var de okay. Normalt ignorerer jeg jo bare andre hunde.

En uge efter var vi igen ved dyrlægen, men det var nu fordi jeg skulle vaccineres til sommerens ferietur:-) Og så blev jeg jo lige tjekket igen, og atter sendt hjem med en ny stak piller. For sårene var ikke helet som de skulle og vi fik endnu en tid hos de flinke dyrlæger. Tredie gang var alt i orden og jeg var helt frisk igen.

Det der så er ved det -  på dagens morgentur (idag) mødte hunden igen. Den gik på modsatte fortorv men begyndte straks at knurre og opføre sig vildt.  Jeg blev meget bange og gjorde klar til flugt, men madmor fik mig overtalt til at gå videre i modsatte retning. Hjemad.  Hjemme igen faldt både jeg og madmor til ro men synes det er vildt irriterende at få rippet op i den historie igen.

Madmor håber ikke vi skal til at vende tilbag til perioden hvor alle hunde var farlige, men nu ser vi hvad der sker på de næste gåture. God tips er meget velkomne til hvad vi skal gøre for at få en god gåtur ud af det, når vi møder andre hunde.

Men lad mig slå fast, Molly er idag frisk og uden men – bortset fra lidt psykisk når vi møder Angriberen, altså!!

Et par billeder taget med mobilen idag – glemte et bedre kamera derhjemme….

Udsholt Strand 2010

Her er en dejlig stor have som jeg kan lege i. Og så har de også husket min højt elskede bamse – dejligt:-)