En aftengåtur kan udvikle sig i uheldig retning – så her får I en lang historie om det at møde en arrig hund.
Tilbage i maj måned, var jeg på min aftentur næsten hjemme da vi møder en anden hund. Både den og jeg er i snor, og vi går pænt ved siden af hver vores ejer, da den pludselig kaster sig over mig.
Jeg var helt uforberedt og det var begge ejere også. Angriberen var en bokser-lignende type som bed sig godt fast i pelsen ved højre forben / struben. Min ejer kaster sig over angriberen og har held til at holde fast i angriberens bagben så den slipper mig. Jeg flygter tværs over vejen og gemmer mig bag nogle biler, mens min ejer holder fast i angriberen. Angriberens ejer hjælper også til, og sammen får de nogenlunde hold på angriberen. Den bliver losset hjem og jeg kommer frem fra mit skjul og rystende af adreelin og angst går min ejer og jeg hjem.
Hjemme kigger vi på skaderne og madmor er nu også kommet til, og det ser ikke så voldsomt ud. Der er noget blod og alle er rystede men vi ser tiden an. Allerede tidligt næste morgen kan madmor se det er helt galt. Jeg kan næsten ikke gå for smerter, så hun aflyser jobbet og venter utålmodigt på dyrlægens telefon åbner. Fluks får hun en tid på nabobyens klinik og afsted med mig.
Det var nu en hyggelig klinik – der var guffer i kasser på gulvet!! og noget rigtigt sødt personale. Jeg fik med det samme en smertestillende indsprøjtning og så var jeg klar til at blive tjekket efter over det hele. Dyrlægen barberede pelsen af og så kunne de se jeg var sluppet heldigt. Biddet var på en sådan måde så jeg ikke skulle indlægges men blev sendt hjem med antibiotikapiller og smertestillende piller.
Og så var jeg sådan set ovenpå igen, dvs gåturene blev sværere for jeg var nu bange for ALLE hunde – indtil jeg havde set hvem de var. Men var det en af vores hundevenner fra stranden så var de okay. Normalt ignorerer jeg jo bare andre hunde.
En uge efter var vi igen ved dyrlægen, men det var nu fordi jeg skulle vaccineres til sommerens ferietur:-) Og så blev jeg jo lige tjekket igen, og atter sendt hjem med en ny stak piller. For sårene var ikke helet som de skulle og vi fik endnu en tid hos de flinke dyrlæger. Tredie gang var alt i orden og jeg var helt frisk igen.
Det der så er ved det - på dagens morgentur (idag) mødte hunden igen. Den gik på modsatte fortorv men begyndte straks at knurre og opføre sig vildt. Jeg blev meget bange og gjorde klar til flugt, men madmor fik mig overtalt til at gå videre i modsatte retning. Hjemad. Hjemme igen faldt både jeg og madmor til ro men synes det er vildt irriterende at få rippet op i den historie igen.
Madmor håber ikke vi skal til at vende tilbag til perioden hvor alle hunde var farlige, men nu ser vi hvad der sker på de næste gåture. God tips er meget velkomne til hvad vi skal gøre for at få en god gåtur ud af det, når vi møder andre hunde.
Men lad mig slå fast, Molly er idag frisk og uden men – bortset fra lidt psykisk når vi møder Angriberen, altså!!
Stakkels Molly…
At hun på sine gamle dage skulle have en dårlig oplevelse med hundebid. Hun er ellers venligheden selv…
Planen med at gå hjem er rigtig god, hvis du er i nærheden af hjemmet. Ellers modsat fortov med Molly i kort snor. En modgående hund vil opfatte hende som løsgående, hvis bare hun er 3-4 m fra dig! Og så må man godt angribe, hvis man er en aggressiv møghund, hvis ejer ikke kan styre den.
Håber, at du meldte det til politiet. Hvis den samme hund er indblandet i flere overfald, får den nemlig en “sagsmappe” ved politiet.
Ja det er synd hun skulle overfaldes sådan, især når hun sådan elsker – mennesker
Vi har ikke anmeldt overfaldet for vi var noget rystede og troede på angriberens ejer der påstod det ikke var sket før. Men nu skal den godt nok ikke komme ret tæt på, før vi går til angreb på den.